Eventfotos til LinkedIn – sådan får I billeder, der virker
Når virksomheden holder konference, workshop eller et andet arrangement, giver det god mening at dokumentere dagen med billeder. Men ikke alle billeder egner sig lige godt til brug på LinkedIn og andre sociale medier.
Her er, hvad I med fordel kan overveje, hvis I vil bruge eventbilleder aktivt i jeres kommunikation – og hvordan jeg som fotograf hjælper jer med at få det rigtige materiale.
Et af årets største events: Folkemødet i Allinge.
Undgå billeder, der siger ingenting
Det klassiske eventopslag på LinkedIn viser ofte en skærm på afstand, en række stole – eller et nærbillede af et navneskilt. Intentionen er god, men billedet fortæller sjældent noget om, hvad der egentlig skete – eller hvorfor det var værd at være til stede.
Et godt eventbillede viser ikke bare, at noget foregik – det viser hvordan det føltes at være der.
Billeder der skaber blikfang og fortæller en historie
Billeder med mennesker i interaktion, smil, koncentration og dialog fungerer bedre. Det kan være:
Et velvalgt udtryk under et oplæg
En håndbevægelse, der understøtter et budskab
Øjenkontakt i en samtale mellem to deltagere
Billeder som disse giver liv til opslaget – og hjælper både budskabet og afsenderen med at stå skarpt.
Format og variation gør det nemmere at bruge materialet
Jeg leverer billeder i formater, der passer til LinkedIn og andre SoMe-platforme – både bredformat, kvadrat og højformat. I får et varieret udvalg, der fungerer til:
Enkeltstående opslag
Billedkarusseller
Brug i slides og nyhedsbreve
Klar til brug – hurtigt og nemt
Udvalgte billeder kan leveres samme dag, så I kan poste, mens arrangementet stadig er aktuelt. Resten leveres typisk næste hverdag. Alle billeder leveres redigeret og klar til brug – uden vandmærker eller begrænsninger.
→ Læs også: Eventfotograf i København – se hvordan jeg arbejder