Mit navn er Lasse. Jeg er opvokset på Lammefjorden i Nordvestsjælland, uddannet i statskundskab og fotograferer og skriver, fordi jeg elsker at fortælle historier. Jeg holder til i København, men løser også opgaver i resten af Danmark og andre steder i verden.

Jeg arbejder primært med reportager, portrætter, bryllupsfoto og kommercielle opgaver for virksomheder. Videoopgaverne tager ofte form af nyhedsindslag, reportage eller virksomhedsvideoer.

Jeg er desuden medlem af Dansk Journalistforbund. Se min profil her.

En fotograf i nærheden af dig

Jeg har ikke et fotostudie. Men mit udstyr kan være på ryggen, så man møder mig gerne på cykel på vej rundt til fotoopgaver i København. Din dagligstue eller kontor er i mange tilfælde et glimrende sted at få taget f.eks. portrætter.

En hvid væg kan sagtens bruges i stedet for en hvid papirbaggrund i et studie. Og ved at flytte en sofa eller rette på en stol kan man hurtigt arrangere et set up, som er en langt bedre kulisse, end man kan skabe i et studie.

Fotografering | det handler om stil

Stilen er fotografens signatur. Når du kigger på billederne her på siden, ser du eksempler på den stil, mine billeder har.

Stilen er bl.a. et resultat af, hvordan jeg arbejder. For hvad end jeg går en tur i København, eller er ude på en reportageopgave, har kameraet sin faste plads i tasken. Det betyder, at mine billeder og min fotografiske proces tager udgangspunkt i, at der sker noget, der hvor jeg befinder mig.

At gå rundt og opleve ting er en tilgang, som jeg bruger, uanset om jeg fotograferer en reportage, et bryllup eller tager billeder af et event eller af en virksomheds ansatte.

Ikke-opstillede billeder

For mig handler det i høj grad om at kigge mig omkring. Og forsøge at gennemskue, hvad der sker. I de fleste tilfælde betyder det, at jeg prøver, ikke at gøre mig alt for synlig. Billederne får til gengæld et præg af autenticitet og umiddelbarhed over sig. Det kan nemlig være svært at få frem, hvis man skal instruere personerne foran kameraet. De fleste fryser lidt fast, når de bliver alt for opmærksomme på, at der bliver taget billeder af dem. Men så snart de glemmer, at der er en fotograf til stede, slapper de af, og det bliver tydeligt i det færdige billede.